Terms and conditions

Handelsbetingelser


Indledning og baggrund

Juralyt udbyder jura på podcast i et lydunivers, hvis vision er at vokse til at omfatte alle retsområder. Disse betingelser samt JuraLyts privatlivspolitik udgør tilsammen Juralyts handelsbetingelser. 


Tilmelding og adgang til podcastene

Hos JuraLyt er der ingen tilmeldingsfrist. Du kan derfor tilmelde dig, hvornår du vil i løbet af den periode din podcast udkommer.

Hver lytter oprettes med et individuelt login med brugernavn og adgangskode. Brugernavn og adgangskode er fortrolig information og skal behandles som sådan. Du må ikke sælge, overdrage eller på anden vis give tredjemand adgang til JuraLyts podcast. JuraLyt forbeholder sig retten til at opsige dig med øjeblikkelig virkning, hvis det registreres, at din kode misbruges.     

Din tilmelding er bindende. JuraLyt tilbyder derfor ikke at refundere din betaling, såfremt du ikke længere måtte ønske at lytte med.


Efteruddannelsespoint

Alle podcast hos Juralyt er forhåndsgodkendt af Advokatsamfundet som efteruddannelse for advokater og advokatfuldmægtige. Kursusbevis udstedes senest 1 måned efter din aflytning af podcastens sidste afsnit. Det er en forudsætning for, at der udstedes kursusbevis, at du har aflyttet alle episoder i din valgte podcast og besvaret den multiple choice-test, der følger hvert enkelt podcastafsnit. Multiple choice-testen består af 4 spørgsmål, hvoraf 3 skal besvares rigtigt.


Om indholdet af podcastene

Værterne på JuraLyts podcast er nogle af landets førende eksperter indenfor deres retsområde. Det er hver enkelt podcast mål at gennemgå/analysere retspraksis i den aktuelle måned, hvor afsnittet udkommer. Det er også podcastens mål at give indspark, nuancere og reflektere over udvalgte emner indenfor retsområdet.

Under hvert enkelt podcastafsnit henvises via links til de i podcasten gennemgåede domme/afgørelser, samt det materiale, der er relevant ift. det valgte tema.  

JuraLyts podcast kan ikke erstatte juridisk rådgivning.


Rettigheder og forbud mod kopiering

Alt indhold på Juralyt.dk og platformen til aflytning af de enkelte podcast tilhører Juralyt og må ikke kopieres eller optages.  


Øvrige bestemmelser

JuraLyts podcast tilgås via en browser. Lytteren skal selv sørge for adgang til en browser, der giver adgang – ved anvendelsen af brugernavn og adgangskode – til podcastene. JuraLyt er ikke ansvarlig for tekniske forhold, der forhindrer lytteren i at tilgå indholdet.


Tvister og værneting

Enhver tvist mellem JuraLyt og lytteren afgøres af domstolene efter dansk ret ved retten i København som første instans.


Udbyder

Juralyt ApS, CVR nr. 44549786 er dataansvarlig efter persondataloven.


Kontaktoplysninger

JuraLyt ApS, CVR.nr. 44549786, Borgergade 24b, 5. sal. 1300 København K.